Opret firewall-regler ved hjælp af guiden Tilføj regler
Med guiden Tilføj regel bliver du ført gennem de trin, der skal udføres, før du kan oprette firewallregler.
Brug af guiden Tilføj regel
-
Åbn guiden Tilføj regel ved at oprette en trafikregel eller en programregel.
-
På det første panel i guiden Tilføj regel skal du vælge den handling, der skal knyttes til reglen. Du kan vælge mellem:
Tillad
Tillader kommunikation af denne type.
Eksempel: En trafikregel med følgende kriterier: Alle indkommende forbindelser fra internetadressen 192.168.1.1 gennem port nummer 8080. Når du vælger Tillad, tillader den dynamiske firewall alle forbindelser, der opfylder kriterierne i denne trafikregel.
Bloker
Forhindrer kommunikation af denne type.
Eksempel: En trafikregel med følgende kriterier: Alle indkommende forbindelser fra internetadressen 192.168.1.1 gennem port nummer 8080. Når du vælger Bloker, blokerer den dynamiske firewall alle forbindelser, der opfylder kriterierne i denne trafikregel.
Overvåg
Opdater kategorien Firewall - Aktiviteter i hændelsesloggen, hver gang der forekommer kommunikation af denne type. Denne indstilling bruges til at overvåge, hvor ofte denne firewallregel anvendes. Der vises en besked i Norton, hver gang trafikken, som passerer gennem computeren, svarer til kriterierne i overvågningsreglen. Du kan bruge linkene i disse meddelelser til at åbne logfilerne. Du kan få vist hændelseslogfilen under kategorien Firewall - Aktiviteter i vinduet Sikkerhedshistorik.
Overvågningsreglen logfører kun trafikhændelser i vinduet Sikkerhedshistorik. Du skal lave en anden regel, som enten tillader eller blokerer trafikken.
Du kan overvåge og tillade eller blokere trafik ved at aktivere indstillingen Opret en logpost i sikkerhedshistorikken i guiden Tilføj regel eller guiden Rediger regel.
-
Klik på Næste.
-
Vælg typen af forbindelse for reglen. Du kan vælge mellem:
Forbindelser til andre computere
Reglen gælder for udgående forbindelser fra din computer til en anden computer.
Forbindelser fra andre computere
Reglen gælder for indkommende forbindelser fra en anden computer til din computer.
Forbindelser til og fra andre computere
Reglen gælder både for ind- og udgående forbindelser.
-
Klik på Næste, og vælg de computere, som reglen gælder for. Du kan vælge mellem:
Alle computere
Reglen gælder for alle computere.
Alle computere på det lokale undernet
Denne regel gælder kun for computere på det lokale undernet.
En organisations netværk opdeles i undernet for muliggøre effektiv internetkommunikation. Et undernet repræsenterer alle computerne på et lokalnetværk.
Kun de computere og websteder, der er anført nedenfor
Reglen gælder kun for de computere, websteder og domæner, du angiver.
Du kan angive navnene og adresserne for de computere, der gælder for reglen. Oplysningerne for de angivne computere vises på listen. Du kan også fjerne computere fra listen.
Hvis du vælger denne handling, kan du vælge Tilføj. Når du klikke på Tilføj, viser Norton dialogboksen Netværk, hvor du kan angive individuelle computere, computere i et område eller angive alle computere på et undernet eller et netværk.
Du kan bruge funktionen Tilføj eller Fjern til at tilføje eller fjerne en computer.
-
Klik på Næste, og vælg protokollerne til reglen. Du kan vælge mellem:
TCP
Reglen gælder for TCP-kommunikation (Transmission Control Protocol).
UDP
Reglen gælder for UDP-kommunikation (User Datagram Protocol).
TCP og UDP
Reglen gælder for både TCP- og UDP-kommunikation.
ICMP
Reglen gælder for ICMP-kommunikation (Internet Control Message Protocol).
Denne mulighed kan kun vælges, når du tilføjer eller ændrer en trafikregel eller ændrer en programregel, som håndterer ICMP-trafik.
ICMPv6
Reglen gælder for ICMPv6-kommunikation (Internet Control Message Protocol for internetprotokollen, version 6).
Denne mulighed kan kun vælges, når du tilføjer eller ændrer en trafikregel eller ændrer en programregel, som håndterer ICMPv6-trafik.
Alle
Reglen gælder for alle understøttede protokoller.
Når du vælger denne valgmulighed, kan du ikke angive de kommunikationstyper eller porte, der gælder for reglen.
-
Vælg portene for reglen. Du kan vælge mellem:
Alle typer kommunikation (alle porte, lokale og eksterne)
Reglen gælder for kommunikation via alle porte.
Denne regel gælder kun, hvis den passer med alle nedenstående porte
Reglen gælder for de porte, som du angiver. Du kan angive portene ved at vælge blandt portene på listen eller ved at tilføje specifikke porte eller portintervaller.
Hvis du vælger denne valgmulighed, kan du vælge Tilføj. Derefter kan du bruge valgmuligheden Tilføj eller Fjern til at angive eller fjerne en port eller en kommando.
-
Klik på Næste.
-
Markér Opret en logpost i sikkerhedshistorikken, hvis du ønsker, at Norton skal oprette en post i firewallens hændelseslog.
Norton opretter en post, når en netværkskommunikationshændelse opfylder denne regel. Du kan få vist hændelseslogfilen under Firewall - Aktiviteter i vinduet Sikkerhedshistorik. Hvis du valgte Overvåg i vinduet Handling, så markeres Opret en logpost i sikkerhedshistorikken automatisk. Du kan ikke fjerne markeringen i feltet for at deaktivere denne mulighed, da dette er standardindstillingen.
-
Vælg en indstilling under Anvend regel for trafik via IPv6 NAT-gennemgang. Du kan vælge mellem:
-
Til
-
Ved udtrykkelig anmodning
-
Fra
-
-
Klik på Næste, og skriv et navn for reglen i tekstfeltet.
-
Klik på Næste, og kontrollér, at indstillingerne for den nye regel er korrekte.
-
Klik på Udfør.
-
Klik på Luk, når du er færdig med at tilføje regler.
Har du brug for yderligere hjælp?
Hjælp os med at forbedre denne løsning.
Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.
Hvad ønsker du at gøre nu?
Se efter løsninger, eller kontakt os.
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 06/09/2023