Læs mere om indstillinger for begrænsning af netværksanvendelse
I vinduet med indstillinger for Begrænsning af netværksanvendelse kan du konfigurere politikker for begrænsning af Norton-programmets internetforbrug.
Vælg en kommunikationspolitik, der passer til din internetforbindelse. Hvis du har en ubegrænset internetforbindelse, kan du vælge politikken Ingen begrænsning, så Norton-programmet opretter forbindelse til Norton-servere for at sikre komplet beskyttelse. Hvis du alligevel synes, at Norton bruger for meget netværksbåndbredde, kan du begrænse Norton-programmets internetforbrug. Funktionen Begrænsning af netværksanvendelse hjælper dig med at administrere Norton-programmets internetforbrug.
Norton-programmet skal have adgang til en gateway via en netværksforbindelse for at oprette forbindelse til internettet. Den tilsluttede enhed kan være en 3G-telefon, et datakort til internettet eller et trådløst netværkskort. Med funktionen Begrænsning af netværksanvendelse kan du konfigurere politikker for de netværksforbindelser, som Norton-programmet bruger til at oprette forbindelse til internettet.
I vinduet med indstillinger for Begrænsning af netværksanvendelse vises en liste over alle de netværksforbindelser, som Norton-programmet bruger til at oprette forbindelse til internettet.
Vinduet med indstillinger for Begrænsning af netværksanvendelse viser følgende oplysninger:
Netværksforbindelse |
Viser alle de netværksforbindelser, der er til rådighed. |
Politik |
Viser netværkspolitikken for hver af netværksforbindelserne. I vinduet med indstillinger for Begrænsning af netværksanvendelse kan du kan oprette forskellige netværkspolitikker for hver netværksforbindelse, der er til rådighed. |
I brug |
Viser de netværksforbindelser, som Norton-programmet bruger til at oprette forbindelse til internettet med. Der vises et flueben ud for den netværksforbindelse, der er i brug. |
Du kan konfigurere en af følgende politikker for hver af de netværksforbindelser, som Norton-programmet bruger til at oprette forbindelse til internettet:
Automatisk |
Tillader, at Norton-programmet modtager alle virusdefinitionsopdateringer og programopdateringer med udgangspunkt i omkostningsbevidsthedspolitikken i Windows. |
Ingen begrænsning |
Gør det muligt for Norton-programmet at bruge den netværksbåndbredde, der er nødvendig for at sikre komplet beskyttelse. Hvis du bruger Windows 7 eller tidligere versioner, er standardpolitikken indstillet til Ingen begrænsning. |
Sparetilstand |
Giver kun Norton-programmet adgang til internettet for at hente vigtige programopdateringer og virusdefinitioner. Hvis du har en begrænset internetforbindelse, kan du vælge Sparetilstand for at sikre, at computeren beskyttes mod forskellige sikkerhedstrusler. |
Ingen trafik |
Forhindrer Norton-programmet i at oprette forbindelse til internettet. Hvis du vælger denne politik, kan Norton-programmet ikke hente kritiske virusdefinitioner og programopdateringer, og enheden bliver dermed sårbar over for potentielle trusler og virusangreb. |
Har du brug for yderligere hjælp?
Hjælp os med at forbedre denne løsning.
Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.
Hvad ønsker du at gøre nu?
Se efter løsninger, eller kontakt os.
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 06/09/2023