Læs mere om svindel på sociale medier

Social mediesvindel er en række opslag, som du vil se i dine nyheder - alt sammen for at få dig til at klikke på et link, der potentielt kunne være vært for malware.

Nogle af svindlerne inkluderer:

• Likejacking

  Likejacking er en form for bedrag, der bruges af cyberkriminelle online, der benytter sig af funktionen til social deling og godkendelse i Facebook til at øge rækkevidden af deres svindel betydeligt. Brugere får ofte tilbud som f.eks. chancen for at vinde en præmie. Når brugere klikker på et link til præmien, klikker de ubevidst på Synes godt om for et opslag på deres sociale netværksprofil.

• Svindel med Kopiér/sæt ind

  I svindel med Kopiér/sæt ind benyttes en brugers sociale netværkskonto til at sprede svindelen. Cyberkriminelle narrer brugere til at køre et script, spreder uønskede spammeddelelser til andre brugeres konti ved at oprette automatiske opslag. Disse automatiske opslag vil derefter forsøge at sprede svindelen videre ved hjælp af samme trick.

  For at svindel med Kopiér/sæt ind skal virke, kræver det, at en bruger manuelt kopierer og indsætter scriptet, så dets mulighed for at sprede sig er noget begrænset.

• Arrangementsvindel

  Arrangementsvindel udføres af en cyberkriminel, der opretter en begivenhedsside på Facebook for at omdirigere brugere til et skadeligt websted, indsamle brugernes personlige oplysninger eller få adgang til deres Facebook-profiler. Den cyberkriminelle inviterer typisk et stort antal brugere til arrangementsiden for at øge antallet af potentielle ofre.

• Falsk plugin

  I svindel med falske plugins forsøges det at lokke brugere på sociale medier til at installere et skadeligt webbrowser-plugin. Cyberkriminelle kan også gøre dette ved at sprede videoer med chokerende overskrifter på et socialt medie. Når brugere klikker på videoen, bliver vedkommende bedt om at installere det ondsindede browser-plugin for at kunne se det tilbudte indhold.

• Falsk tilbud

  Falsk tilbudssvindel spreder sig via sociale medieindlæg og hævder at give brugerne chancen for at vinde præmier. Cyberkriminelle lever imidlertid ikke op til dette løfte, og i stedet føres brugeren til et spørgeskema eller et skadeligt websted, hvor de bliver lokket til at sprede tilbuddet yderligere eller indsende deres personlige oplysninger.

• Comment-jacking

  Kommentar-jacking er et trick, der bruges af cyberkriminelle online, som forleder brugere til at dele et opslag ved at narre dem til at skrive en kommentar til det. Cyberkriminelle bruger lokkende overskrifter for at få brugere til at klikke på links til videoer. Når brugere klikker på linket, får de vist en falsk captcha-tekst. Når brugeren indtaster den falske captcha-tekst, kommenterer vedkommende uden at vide det et Facebook-opslag. Det opslag, som brugeren kommenterer, bliver derefter delt på vennernes hjemmesider, så svindelen kan blive spredt yderligere.

• Anmodning om tilladelse

  Svindel med anmodninger om tilladelse fungerer via installationen af ondsindede apps på sociale netværk for at få adgang til en brugers konto på det sociale medie. Cyberkriminelle lokker brugere til at installere ondsindede apps, hvor der bliver bedt om forskellige tilladelser, som giver angriberne mulighed for at lave opslag, som om de var brugeren.

• Manuel deling

  Manuel deling forekommer, når cyberkriminelle vildleder brugere til at trykke på deleknappen manuelt for at få vist indhold. Cyberkriminelle bruger sensationelle opslag om chokerende, morsomme, seksuelle eller pinlige hændelser og påstår at linke til en relateret video. Når brugere forsøger at få vist videoen, bliver de enten bedt om at dele opslaget, eller de bliver narret til at trykke på deleknappen på et andet sprog. Når opslaget er delt, kan brugeren blive bedt om at udfylde et spørgeskema, tilmelde sig en abonnementstjeneste eller downloade en skadelig browserudvidelse eller et program.

• Omdirigering til falsk app

  Svindel med omdirigering til en falsk app fungerer ved at føre brugeren fra et socialt netværk til et eksternt websted. Efter at have åbnet det eksterne websted kan brugeren blive dirigeret tilbage til en app på det sociale netværk, som vedkommende oprindeligt kom fra. Den app, brugeren dirigeres tilbage til, kan bede om tilladelser, som ville give den cyberkriminelle mulighed for at optræde som brugeren.

• Facebook-botter

  En Facebook-bot er et softwareprogram, der opretter falske brugerprofiler for at sende chatmeddelelser og dele opslag med skadelige links. En bot spredes ved at sende venneanmodninger til Facebook-brugere.

• Twitter-svindel

  Twitter-svindel består af cyberkriminelle, der benytter tweets til at sprede deres svindelnumre eller spamindhold. Disse angreb kan omdirigere brugere til skadelige websteder, der kan forsøge at bringe brugerens konto i fare, stjæle personlige oplysninger, forlede brugere til at sende penge til angriberne eller installere malware.

Hvis du vil lære mere om online-svindel, skal du læse Sådan undgås online-svindel.