Læs mere om avancerede beskyttelsesfunktioner på din Mac-computer
I vinduet Avanceret kan du konfigurere funktionerne til avanceret beskyttelse for Norton-programmet. Funktionerne til avanceret beskyttelse kan aktiveres og deaktiveres.
Du skal have en brugerkonto med administratorrettigheder for at kunne ændre funktionsindstillinger.
De forskellige funktioner for avanceret beskyttelse i vinduet Avanceret er som følger:
Automatiske scanninger |
Giver bedre sikkerhed og større beskyttelse ved at køre alle de nødvendige komponenter fra det tidspunkt, du starter din Mac-computer. Med Automatiske scanninger beskyttes din Mac-computer på følgende måder:
Som standard er Automatiske scanninger aktiveret, og Norton-programmet scanner hele din Mac-computer. Du kan imidlertid bruge indstillingsikonet og angive de arkiver eller mapper, som Norton-programmet skal scanne. |
Planlagte scanninger |
Gør det muligt at køre en scanning automatisk på et bestemt tidspunkt en bestemt dag. Hvis den planlagte scanning starter, når du bruger computeren, kan du køre scanningen i baggrunden, så du ikke behøver at stoppe med at arbejde. Som standard er planlagte scanninger deaktiveret. Du skal aktivere Planlagte scanninger og bruge indstillingsikonet til at planlægge en scanning. |
Scanninger ved inaktivitet |
Registrerer de tidspunkter, hvor du ikke bruger din Mac-computer, hvorefter scanningen køres. Funktionen Scanninger ved inaktivitet er automatisk aktiveret, når du installerer Norton-programmet. Selvom scanningen køres automatisk i Norton-programmet, kan du bruge indstillingsikonet til at tilpasse indstillingerne for scanninger ved inaktivitet. I Norton-programmet afgøres det, hvornår en scanning ved inaktivitet skal køres, afhængigt af dine indstillinger og et par andre foruddefinerede parametre. Hvis du begynder at bruge din Mac-computer igen, afbrydes en scanning ved inaktivitet, som blev startet, mens computeren ikke blev brugt. Scanningen genoptages imidlertid, når din Mac-computer ikke bruges igen. NortonLifeLock anbefaler, at du altid lader indstillingen Scanninger ved inaktivitet være aktiveret. |
Programblokering |
Gør det muligt at konfigurere firewallregler for de programmer, der kører på din Mac-computer. Du kan bruge indstillingsikonet i rækken Programblokering til at angive indstillingerne for Programblokering for programmer på din Mac-computer. Indstillingerne for Programblokering afgør, om et program, f.eks. en webbrowser eller iTunes, skal have tilladelse til eller nægtes at oprette forbindelse til internettet. Indstillingerne for Programblokering gælder ikke en bestemt netværksplacering. Indstillingerne for Programblokering ændres ikke, selvom du skifter netværksplacering. |
Forbindelsesblokering |
Gør det muligt at tillade eller blokere programmer, porte, tjenester og IP-adresser, som opretter forbindelse til eller fra din Mac: Indstillingerne for Forbindelsesblokering bestemmer, om indkommende eller udgående forbindelser, der bruger en bestemt tjeneste, et bestemt program eller en bestemt port, skal tillades eller afvises. Du kan også konfigurere firewallen til at tillade eller blokere en bestemt IP-adresse på netværket. Du kan bruge indstillingsikonet i rækken Forbindelsesblokering til at angive forbindelser for programmer og tjenester på din Mac-computer. Indstillingerne for Forbindelsesblokering gælder kun for en bestemt placering. |
Beskyttelse mod sårbarheder |
Gør det muligt at konfigurere Norton-programmet til at scanne al netværkstrafik til og fra din Mac-computer og sammenligne oplysningerne med et sæt angrebssignaturer. Angrebssignaturer indeholder oplysninger, som bruges til at identificere en angribers forsøg på at udnytte en kendt sårbarhed i et operativsystem eller program. |
Registrering af placering |
Gør det muligt at se, om den netværksplacering, som din Mac-computer har forbindelse til på nuværende tidspunkt, er et netværk, som anses for pålideligt eller usikkert. Du kan bruge indstillingsikonet til at åbne vinduet Registrering af placering. I vinduet Registrering af placering kan du ændre tillidsniveauet for det netværk, som din Mac-computer har forbindelse til. |
Safe Web |
Gør det muligt at aktivere og deaktivere de forskellige Safe Web-indstillinger, som beskytter dig mod at besøge usikre websteder. Indstil Norton til at registrere bedragerisk eller phishing-hjemmesider på Mac |
Safari |
Gør det muligt at føje Safe Web-udvidelsen til Safari-browseren. Udvidelsen omfatter Norton Safe Web, Norton Safe Search, Norton-startsiden og Norton-antiphishing Du kan bruge ikonet for indstillinger eller visning og derefter klikke på OK for at installere Safe Web-udvidelsen i Safari. |
Firefox |
Gør det muligt at føje Safe Web-udvidelsen til Firefox-browseren. Udvidelsen omfatter Norton Safe Web, Norton Safe Search, Norton-startsiden og Norton-antiphishing Du kan bruge ikonet for indstillinger eller visning og derefter klikke på OK for at installere Safe Web-udvidelsen i Firefox. |
Chrome |
Gør det muligt at føje Safe Web-udvidelsen til Chrome-browseren. Udvidelsen omfatter Norton Safe Web, Norton Safe Search, Norton-startsiden og Norton-antiphishing Du kan bruge ikonet for indstillinger eller visning og derefter klikke på OK for at installere Safe Web-udvidelsen i Chrome. |
Sikkerhedshistorik |
Gør det muligt at overvåge virusregistreringer, virusscanninger, LiveUpdate og andre aktiviteter i Norton-programmet. Desuden kan du se statistikker over adgangsforsøg og status for forskellige funktioner i Norton-programmet. |
Netværksaktivitet |
Du kan se oplysninger om indkommende og udgående netværksforbindelser i vinduet Netværksaktivitet. De forbindelser, der vises på listen i vinduet Netværksaktivitet, omfatter følgende:
Du kan også søge efter en bestemt type program, tjeneste eller port, der kører på din Mac-computer, og få vist oplysninger om netværksforbindelsen. |
Diskret tilstand |
Gør det muligt at aktivere Diskret tilstand. Når du aktiverer Diskret tilstand, aktiverer du funktionen i en bestemt tidsperiode. Når Diskret tilstand er aktiveret, tilbageholder Norton-programmet alle advarsler og stopper baggrundsaktiviteterne midlertidigt. Du kan når som helst slå Diskret tilstand fra manuelt. De aktiviteter, der stoppes midlertidigt, køres, når Diskret tilstand deaktiveres. |
Håndtering af fejl |
Bruges til at aktivere eller deaktivere funktionen Håndtering af fejl. Med funktionen Håndtering af fejl oprettes der en detaljeret rapport over alle de fejl, som findes vha. Norton-programmet, og den detaljerede rapport sendes så automatisk til Norton, så den kan analyseres med henblik på forbedringer. Håndtering af fejl er som standard slået til. Hvis du ikke vil sende rapporten til Norton, kan du deaktivere Håndtering af fejl. |
Automatiske opgraderinger |
Du kan opgradere programmet til den nyeste version, hvis dit abonnement er aktivt eller er udløbet. Du kan aktivere funktionen Automatiske opgraderinger, så Norton-programmet giver dig besked, når der er kommet en ny version. Funktionen Automatiske opgraderinger er som standard aktiveret. Hvis du deaktiverer funktionen Automatiske opgraderinger, får du ikke længere meddelelser om opgraderinger fra Norton. |
Norton Community Watch |
Norton Community Watch indsamler oplysninger om potentielle sikkerhedsrisici på din Mac-computer og sender oplysningerne til Norton, hvor de analyseres. Det hjælper Norton med at identificere nye trusler og deres oprindelse mere effektivt og levere løsninger til at blokere dem. Hvis du ikke vil sende oplysningerne til Norton, kan du deaktivere Norton Community Watch. |
Har du brug for yderligere hjælp?
Hjælp os med at forbedre denne løsning.
Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.
Hvad ønsker du at gøre nu?
Se efter løsninger, eller kontakt os.
Operativsystem Mac
Sidst ændret: 06/09/2023